Det er med stor glæde, at vi fra bestyrelsens side kan annoncere, at Helsingør Idrætslinje allerede fra sommeren 2026 (august) opretter en dedikeret satsning på basketball. Det betyder, at unge basketballspillere nu får mulighed for at kombinere skolegang med højt kvalificeret basketballtræning i skoletiden.
Allerede fra 7. klasse
Tilbuddet henvender sig til elever allerede fra udskolingens start i 7. klasse. I skoleåret 2026/2027 oprettes der to nye 7. klasser, og her søger Idrætslinjen dygtige og ambitiøse sportstalenter fra årgang 2013.
Et helt nyt samarbejde – med stærk opbakning
Basketballsatsningen er resultatet af et nyt og ambitiøst samarbejde mellem Helsingør Kommune, Hornbæk Heat og Espergærde Basketball Klub, med støtte og opbakning fra Dansk Basketball Forbund (DBBF).
DBBF ser meget positivt på projektet, som har til formål at samle kompetencer og dygtige spillere og dermed kunne tilbyde næste skridt i udviklingen for talentfulde spillere fra de lokale klubber. Forbundet ønsker at skabe talentcentre, som på sigt også kan være med til at udvikle landsholdsspillere fra området.
Ambitionen er at skabe:
Et forpligtende fællesskab med masse, kvalitet og engagement
Dygtige spillere, der ønsker udvikling og bidrager til et stærkt og positivt miljø
Et stærkt træningsmiljø med dygtige og dedikerede trænere
Attraktive og centrale faciliteter, der indbyder til træning
Udstyr og rammer på højt niveau, som matcher ambitionerne
Samarbejdet er helt nyt, og vi ser meget positivt på både idéen og det langsigtede potentiale.
Spørgsmål, optagelse og prøvetræning
Har du eller dit barn interesse i optagelse, skolevalg, eller ønsker I at høre mere om mulighederne for prøvetræning – også med henblik på 2026, er I meget velkomne til at tage kontakt til:
Allan Jørgensen ajo37@helsingor.dk. Allan svarer gerne på spørgsmål og tager en uforpligtende dialog om mulighederne.
Opdateret info omkring optagelse.
Pga. flere henvendelser fra elever, der ikke har vidst at Idrætslinjen nu laver en basketball specifiklinje, kan vi nu sige, at du stadig kan nå at søge, selv den første runde af prøvetræninger er afviklet i oktober til december, så er der stadig mulighed for at søge om optag. (https://www.talent.helsingor.dk/idraetslinjen/).
Der vil løbende blive inviteret til individuelle prøvetræninger i løbet af foråret.
Det vigtigste lige nu er, at du søger om optagelse senest d. 9. januar 2026, så der kan dannes et overblik over feltet af ansøgere. Normalt skal man, når man ansøger, medsende en udtalelse fra ens coach og klasselærer, men det kan vente. Ligenu du bare uploade et blankt dokument når du bliver bedt om vedhæfte en udtalelse. Udtalelserne kan så eftersendes senere i 2026. Det er ikke bindende at sende en ansøgning.
Idrætslinjen er positivt indstillet over for at der sættes ekstra pladser af til basketballspillere i skoleåret 2026/2027, så vent ikke med at søge til efterfølgende skoleår. Når du har sendt din ansøgning, vil du blive indkaldt til fysisk træning og screening med en fysioterapeut.
Espergærde Basketball Klubs involvering i projektet
Klubbens kontaktperson er Morten Richardt, som kan kontaktes på mail mortendj@gmail.com eller på mobil 36 20 07 25.
Morten vil i fællesskab med Allan stå for rekruttering af en elitetræner til projektet, sikre at projektet er bæredygtigt på den lange bane samt understøtte samarbejdet med andre basketballklubber i lokalområdet.

Espergærde Basketball Klub
Gymnasievej 2, 3060 Espergærde
CVR 29941904
Bankoplysninger:
Nordea
Reg.: 2255
Konto: 3482855325
IBAN: DK81 2000 3482 8553 25
Nyt medlem eller prøvetræning?
Kontakt Malene Malling på malle54@hotmail.com eller mobil: 22 96 48 00.