Når dit barn spiller basketball hos Espergærde Basket, bliver han/hun en del af et fællesskab. Som forælder er du også en vigtig del af dette fællesskab!
I løbet af sæsonen vil der være brug for din hjælp til afvikling af hjemmekampe, transport af spillere til kampe på udebane, og ikke mindst som en aktiv forælder i hallen til diverse arrangementer.
Vi opfordrer dig til at læse de 10 forældrebud,
Alle træninger, kampe, møder og sociale arrangementer kan findes i holdsportkalenderen. Det er meget vigtigt, at du melder til eller fra til alle aktiviteterne på Holdsport.
Du kan benytte chatfunktionen på Holdsport til at stille spørgsmål til en aktivitet eller kontakte hele holdet eller trænerne.
Kontingent betales via Holdsport. Alle spillere, der deltager i kampe, skal have en profil på appen MVP, som bruges til elektronisk protokol ved afvikling af alle basketballkampe
Basketball er en underholdende sport med masser af scoringer og action hele tiden. Kom og hep!
Fra U7 til og med U15 spilles kampene som Grand Prix. Grand Prix er små turneringer for 3-5 hold, som typisk afvikles om søndagen. Der spilles 6 Grand Prix i løbet af sæsonen, og holdene skiftes til at være værter. Fra U13 er det også muligt at spille Mesterrække, som er på store baner og med flere kampdatoer end på Grand Prix.
Når vi er værter for stævner, har vi brug for mange forældre. Forældrene hjælper med at gøre klar til kampene, betjene dommerbordene og sælge kaffe i kiosken. Man sidder altid to sammen ved dommerbordet, så du kan sagtens melde dig, selvom du ikke ved noget om basketball. Vi har brug for, at alle hjælper. Det er super hyggeligt at afholde Grand Prix, når alle hjælper til.
Hvis du er nysgerrig, kan du læse børnebasketballreglerne eller se en hurtig oversigt over reglerne.
🏀 Kom i hallen, se kampene og deltag i arrangementer
🏀 Klubben er hvad vi sammen gør den til
🏀 Deltag i møder og giv dit feedback
🏀 Hjælp dit barn med at melde til/fra aktiviteter
🏀 Opfordre til at deltage, pres ikke
🏀 Forsøg ikke at påvirke ham/hende under kampen
🏀 Informer træneren hvis der er særlige forhold at tage hensyn til
🏀 Hjælp med at afvikle hjemmekampene
🏀 Vær gerne med til at arrangere noget hold-hygge
🏀 Hjælp dit barn med at have fokus på samspillet
🏀 Informer om og vær med til at løse konflikter
🏀 Komme til tiden og alle træninger
🏀 Møde op med fornuftigt udstyr
🏀 Hjælp dit barn med at takle modgang
🏀 Spørg dit barn kampen var spændende og sjov
🏀 Fokus på spillet og oplevelsen i stedet for resultatet
🏀 De er frivillige, som gør et uundværligt og vanskeligt arbejde
🏀 Ikke bare til din datter eller søn