Klubbens vision & værdier


Vision 

Klubbens vision er: At skabe rammerne for en klub, der sætter den enkelte spiller og holdet i stand til at spille god basketball – så langt som evner og talent rækker. En klub, hvor vi formidler ansvarlighed, indsigt og bevægelsesglæde i alle de for klubben nødvendige tiltag omkring træning, kampe og begivenheder af social karakter, der iværksættes med henblik på at fremme samværet blandt medlemmerne og styrke engagementet i klubben.


Værdier
 

Vi tror på, at en stærk følelse af fællesskab styrker den enkeltes og holdets præstationer. Derfor træner alle U9 til U11-spillere sammen og deltager i kampe på lige fod for at fremme sammenhold og kammeratskab. Alle inviteres til sociale arrangementer, og fælles oplevelser er en vigtig del af klublivet. Dette sikrer, at alle spillere føler sig som en del af klubben og udvikler sig både sportsligt og socialt.

Deltagelse på hold og kampe

Vi anerkender, at spillere udvikler sig forskelligt og i forskelligt tempo. Fra U13 vil der være en naturlig differentiering i niveau for at imødekomme den enkelte spillers udviklingsbehov. Alle spillere skal have mulighed for at udvikle sig på deres eget niveau og tempo. Træninger og det sociale fællesskab med hele truppen er fortsat et vigtigt element, men træningen kan opdeles i hold efter niveau og ambitioner og afvikling af kampe og deltagelse i stævner kan variere fra spiller til spiller.


Det er suverænt træneren på hvert hold som udvælger spillere til kampe. Det sker efter en række kriterier som fx træningsindsats, talent, evne til at spille forsvar, systemer m.v. Læs mere om hvordan trænerne træffer beslutninger om hold og kampe her