Akademi (årgang 2011-2013)

Velkommen

Espergærde Basketball Academy – For erfarne spillere, der vil udvikle sig


I tråd med vores fortsatte fokus på spillerudvikling er vi stolte af at præsentere Espergærde Basketball Academy – et højt niveau-træningsmiljø for motiverede og erfarne spillere født i 2011, 2012 eller 2013. Programmet har til formål at styrke færdigheder, spilforståelse og mentalitet i et fokuseret og støttende træningsmiljø.

Akademiet er ikke et hold. Vi spiller ikke kampe eller laver fysisk krævende træning. I stedet fokuserer vi på færdighedsudvikling og mental præstation og tilbyder en struktureret ramme for spillere, der er klar til at tage deres spil til næste niveau.

Adgangskrav:

  • Du skal være en dedikeret spiller på et Mesterrække-hold i 2025, eller have spillet Mesterrække i sæsonen 2024/2025.

  • Minimum ét års erfaring med basket, hvor du har spillet regelmæssige kampe i Mesterrækken eller tilsvarende

  • Dokumenteret deltagelse i tre ugentlige holdtræninger i din klub i det seneste år.

  • Evne til at holde fokus og engagement under træning.


Spillere med mindre end ét års erfaring skal fortsat udvikle sig på deres eget hold, før de kan komme i betragtning til akademiet. Optagelse sker efter aftale med din egen træner, akademiets cheftræner, Ethan Marshall og Team Manager Morten Richardt fra Espergærde Basketball Klub. Akademiet et begrænset til 18 spillere for at sikre høj kvalitet og individuel opmærksomhed.

Træning med fokus på færdigheder og mentalitet
Træningen fokuserer på individuelle færdigheder og mental udvikling. Hver spiller har mulighed for at få en personlig udviklingsplan udarbejdet i samarbejde med Akademiets træner. Akademiet er for spillere, som er ivrige efter at udvikle sig, åbne for at prøve nye ting og klar til at udfordre sig selv.


Hyppighed
Træningen afholdes cirka to gange om måneden i weekenden (lørdag eller søndag) i Espergærde, Snekkersten eller nærliggende haller. Akademiet starter op fra august/september til december 2025, og træningerne forsøges planlagt, så de ikke kolliderer med officielle kampe og klubaktiviteter. Træningerne er ca. af 2 timers varighed pr. gang.


Spillerforpligtelse og bidrag til et godt træningsmiljø
For at opretholde et positivt og produktivt træningsmiljø forventes spillerne at møde op regelmæssigt og til tiden, med energi og fokus. De skal bidrage positivt til træningen ved at hjælpe holdkammerater – gennem gode afleveringer, opmuntring, kommunikation og en "Team first"-indstilling.

Hvis en spiller gentagne gange udebliver eller ikke støtter akademiets værdier aktivt, kan deltagelsen blive genovervejet. Det skyldes vores tro på, at udvikling sker gennem konsistens, mentalitet og indsats – ikke kun talent.


Akademiets team
Akademiet ledes af den erfarne træner Ethan Marshall, tidligere college-spiller og semiprofessionel basketballspiller fra Melbourne, Australien. Ethan bringer stor erfaring og en struktureret, spillercentreret tilgang til udvikling og sikrer en moderne og tydelig vej til forbedring. Derudover vil andre erfarne trænere lejlighedsvis deltage. Bestyrelsesmedlem og Team Manager Morten Richardt støtter også op om Akademiet.


Pris og betingelser
Prisen er 400 kr. og dækker efterårssemesteret (august/september til december 2025). Betalingen dækker alle træninger i perioden og betales separat fra kontingentet til den almindelige klubtræning. Spillere og deres familier forventes at forpligte sig til hele semesteret.

I december åbner vi for ny tilmelding til forårssemesteret. Eksisterende medlemmer har fortrinsret. Nye spillere kan kun optages, hvis der er ledige pladser blandt de 18.

Trænere og managers

Profile Image
Head Coach Akademi
Ethan Marshall
Profile Image
Team Manager
Morten Richardt

Holdkalender

Tilmeld dig holdet 


Kontingentet er ½-årligt og løber fra august/september til december det samme år. Til januar udbydes akademiet igen (januar til juni)  og de medlemmer, som allerede er på akademiet har førsteret til deltagelse. Optagelse sker efter aftale med din egen træner, akademiets cheftræner, Ethan Marshall og Team Manager Morten Richardt fra Espergærde Basketball Klub. Akademiet et begrænset til 18 spillere for at sikre høj kvalitet og individuel opmærksomhed.


Der ydes ikke finansiel støtte fra DGI el. andre. 

400,00 kr. pr. sæson