Velkommen til vores basketballhold for drenge født i 2013! 🏀
Vi er en gruppe drenge, der elsker at spille basketball. Ud over selve spillet laver vi også mange sociale aktiviteter sammen og hygger os som hold.
Vi er nu over 20 spillere, og derfor har vi valgt at dele os op i to hold – så der er noget både for nye spillere og dem, der har spillet i længere tid.
Grand Prix-holdet
Her har vi fokus på udvikling, spilleglæde og opbygning af basale færdigheder.
Mesterrække-holdet
Dette hold spiller på et højere sportsligt niveau med fokus på konkurrence og præstation.
På begge hold er trænerne dedikerede til at hjælpe dig med at udvikle dine færdigheder og teknikker – samtidig med at de lægger vægt på teamwork og fællesskab, både på og uden for banen. Hos os handler det ikke kun om at vinde, men også om at være en del af et godt fællesskab, som vi styrker gennem sociale aktiviteter uden for træningen.
Vi deltager løbende i kampe, træningskampe og cups. Derudover arrangerer vi sociale begivenheder, hvor vi mødes som hold og har det sjovt sammen uden for banen.
Hvis du har lyst til at prøve kræfter med basketball – eller bare vil tage en prøvetræning for at se, om det er noget for dig – er du meget velkommen til at kontakte vores holdleder, Malene Malling.
Det er vigtigt, at du ikke bare møder op til træning, da tider og steder kan ændre sig.
Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet og dele vores passion for basketball og fællesskab med dig!
Kontingentet løber fra september til august det efterfølgende år. Hvis du først meldes ind i klubben efter nytår halveres kontingentet og du betaler derfor kun for ½ sæson (januar til august).
Espergærde Basketball Klub deler en vision med DGI om foreningsliv for alle børn og unge op til 25 år. Gennem DGI's "Foreningsliv for alle"-pulje kan klubben søge om dækning af 2/3 af kontingentet op til 1.200 kr. Forældre skal blot skrive til bestyrelsen og anmode om støtte på barnets eller den unges vegne – yderligere oplysninger kræves ikke. Puljen tilbyder også gratis aktivitetsbriller til børn op til 12 år med nedsat syn. Klik her for link.